
Medarbejdertilfredshed er målbart, men selv uden målinger vil enhver virksomhedsleder opleve dalende produktivitet, hvis medarbejderne i en virksomhed er utrygge eller negative på grund af manglende kommunikation. VirkKom rådgiver og deltager i arbejdet med at skabe klar kommunikation internt i din virksomhed.
Al kommunikation fra din virksomheds ledelse bør vægtes med omhu. Specielt i situationer, hvor der er fyringer eller andre store ændringer på vej i organisationen. VirkKom rådgiver din ledelse om effektiv og klar ledelseskommunikation.
Alt for mange virksomheder har ikke en intern kommunikationspolitik. Det skaber ofte problemer i dagligdagen, at der ikke er faste retningslinjer for, hvem der kommunikerer om hvad, til hvem og hvornår. Politikker for mailkultur, brug af Facebook og lignende sparer tid, diskussioner og misforståelser blandt medarbejderne. Med professionel vejledning giver VirkKom dig redskaber til en god og brugbar kommunikationspolitik.
VirkKom optimerer din virksomheds udbytte af et eksisterende Intranet eller leverer den helt rette løsning til dig fra starten. Mulighederne er mange, og derfor har vi eksperter klar til at sammensætte en individuel løsning til netop din virksomhed.
